Kære debattør, velkommen til Dyka.
Vi vil gerne have at du føler dig godt til rette her på Dyka allerede fra første besøg, så vi har samlet nogle gode råd til dig. Brug et øjeblik på at læse dem. :-)
Har du lige fundet Dyka, så brug et par timer på at læse nogle indlæg, før du skriver selv. Så lærer du de andre at kende, og du får en god idé om, hvad der sker på Dyka.
Når du skriver på Dyka, så skal du være opmærksom på, at det du skriver kan læses i rigtig lang tid, lige som alt andet på nettet. Dyka er rigtig godt søgemaskineoptimeret, og det betyder, at alt det du skriver, vil blive vist ofte. Du kan efter to timer ikke selv slette det. Skal det du har skrevet slettes eller ændres, så send en email til supporten og spørg om det kan lade sig gøre. Kan det det, så skal du indbetale 100 kr. til Greenpeace og sende en email med kvitteringen til supporten, så sletter vi det. Men husk at spørge først!
Grunden til, at det koster penge er, at de fleste herefter finder ud af, at det ikke var så vigtigt endda. Husk på, at hver gang, noget skal slettes, så tager det tid for os, og det er tid, vi kunne bruge på bedre ting. Husk også på at det er supertarveligt over for de mange mennesker, der deltager i debatterne. Mangler der pludselig indlæg, så giver debatterne ikke længere mening, og det er surt for alle!
Så tænk dig om, før du skriver!
Når du spørger, så lad være med at stille mange forskellige spørgsmål i samme indlæg. Det bliver for uoverskueligt, og der kommer derfor færre svar. Nøjes du med et få eller kun et enkelt spørgsmål, er du med til at holde orden på Dyka, og derved kan vi bruge en masse tid på at forbedre Dyka.
Vær omhyggelig med at vælge den rette kategori til dit indlæg. Det gør Dyka mere overskuelig og giver dig større chance for svar.
Lad være med at skrive det samme indlæg i flere grupper. Det gør Dyka mere rodet, og der er rigeligt at holde styr på. Gør du det alligevel, kan det få dig ekskluderet fra Dyka.
Lad være med at sende andre brugere uopfordrede tilbud m.m. i deres postkasser (PM). Det kaldes spam og adskiller sig ikke fra alt det andet Viagra skrammel, du selv får i din email indbakke. Så med andre ord er den slags strafbart i følge dansk lov...
Hvis du bruger en signatur, så hold den på en rimelig størrelse. Hvis du bruger grafik, så hold det på maks. 120 pixels i højden og 30 Kbyte i størrelsen.
Husk også at hjælpe andre. Er du hjælpsom over for andre, er der også større chance for, at andre vil hjælpe dig.
Dyka er et rart sted at være, og det er fordi folk er flinke og rare. Så lad være med at angribe andre, også selvom du føler dig forulempet. Det eneste du får ud af det er, at du taber ansigt over for de andre debattører, og du risikerer at blive smidt ud af debatten. Hvis du finder et krænkende indlæg, så anmeld det! Dertil skal du huske på at hvis du bruger dit rigtige navn, så dukker dine udbrud op på Google, og det ser sgu ikke kønt ud.
Vær ikke bange for at dele ud af din viden. Hvis du fortæller, hvordan man gør, viser du samtidig både spørgeren og alle dem, der læser med over skulderen, at du har en masse god erfaring du kan bruge til at hjælpe andre med. Det kan jo være at du redder dig en dykker, som du kan dykke sammen med.
Hosting er stillet til rådighed af Uniq Partner.
Dykning er en farlig sport, vi anbefaler at man dykker med anerkendte dykkeklubber og altid dykker efter hvad din uddannelse kvalificerer dig til. Vi forsøger i så vidt udstrækning som muligt at holde alt indhold på dette site opdateret. Grundet indholdets natur og indsamlig fra anden part kan vi ikke være sikre på at det altid til tilfældet. Dyka kan ikke holdes ansvarlig for fejl eller mangler på dette site eller for handlinger du måtte foretage efter at have læst dig til det her. Hvis du finder fejl på sitet, opfordrer vi dig til at melde det til os, og vi vil snarest muligt rette dem.
Copyright © 2009-2010 DYKA (dyka.dk)